Er måske ved at falde til?!

Ved ikke lige hvor jeg skal starte… Jeg ville gerne kunne skrive noget originalt, men det lader sig ikke gøre ligenu. Så kort og godt har jeg snart opholdt mig i Livingstone i en måned. Jeg har travlt på arbejdet med planlægningen af diverse workshops. Har lige haft en 5 dages HIV og AIDS workshop for 30 deltagere. Jeg føler mig både beriget og motiveret under disse workshops, hvor jeg møder en masse skæbner, ser ind i en masse koncentrerede blikke og smilende ansigter. Det giver mig en masse (præcis hvad har jeg ikke fundet ud af endnu…) og jeg håber også jeg på en eller anden måde kan give lidt igen (er stadig ved at finde ud af hvordan jeg mon giver på bedste måde?!). Jeg har to dejlige samarbejdspartnere: Francis fra Kitwe (Nordzambia), som ligesom mig er SCORE-frivillig og Beenzu fra Livingstone, der er ansat som coach for Kwenuha (organisationen vi arbejder for). Jeg synes allerede vi formår at bruge hinanden, så det lover godt!

Nordmænd er jeg ikke blevet fritaget for. Har allerede mødt to af slagsen, Siv Hege og Inger som begge er udsendt med Fredskorpset som henholdsvis ergo- og fysioterapeuter. Jeg hænger ud hos dem i ny og næ når jeg får nok af den zambiske kultur – hvoriblandt man alligevel nok altid vil føle sig lidt som en ”stranger”. Jeg låner deres ovn til at bage en banankage indimellem og udnytter situationen til at kaste mig over deres dyrebare brunost, der kun giver hjemlængsel!
Siv og Inger har også introduceret mig for den lokale gym, hvor jeg flere gange ugentligt nedstirre min aktive krop, idet den laver diverse aerobictrin. At dyrke aerobic er ikke mig, og at tage til Afrika for at dyrke aerobic er overhovedet ikke mig. Men i mangel af bedre tilbud har jeg indset at min krop faktisk godt kan lide det, og på mærkeligste vis får mig til at vende tilbage til den hyperaktive træner dag efter dag.

Hjemme går det også fint. Har haft en masse konfrontationer med min far, som i nuet fylder en del men som jeg i efterrationalitetens klarsyn morer mig utrolig meget over. Jeg har i sinde at lave en lille samling af vores konflikter, som forhåbentlig vil billedliggøre essentielle forskelle mellem dansk og zambisk kultur. Så vent i spænding!

Alt fra mig nu, så et næsehorn næsten aaaalt for tæt på forleden, da jeg besøgte den lokale nationalpark (se billeder nederst!)

Anekdote fra en Mzungus hverdag.

Hendes indre ur er indstillet til at slå øjnene op kl. 7.00 for at indånde den kølige morgenluft og kigge op i de lange spindelvæv som hænger ned fra det tynde bliktag.

Hun står op hilser ”Mauné Kapute” til husets niece, Bestar, som med bukket holdning er går amok med sivkosten: Alt må fejes, selv alle jordarealerne udenfor får en ordentlig omgang.

Efter at have været igennem den obligatoriske lårmuskel træning over toilettet, vasker hun sig med vand fra de mange baljer i badekaret, for derefter at gå i gang med tilberedningen af den obligatoriske havregrød.

Med ipod’en godt stoppet ind i ørerne, overhører hun de fleste tilråb på den daglige gåtur mod kontoret i byen. Da hun en halv time senere når frem, er hun så privilegeret lige at få glæden af den katolske morgenbøn, lægge ører til de mange budgetovervejelser, mens hun ihærdigt forsøger at planlægge indholdet af næste workshop for et udvalg af de tidligere prostituerede kvinder fra de forskellige communities.

Hun spiser lunch på kontoret (te, toast og peanutbutter) over en snak om Danmark/Zambia forskelle med den interesserede kassere (Vincent). Derefter går turen rundt til diverse små butikker i byen sammen med Beenzu (samarbejdstræner) for at indsamle quotations (overslag på priser) af diverse madvarer til workshoppen.

Hendes tålmodighed sættes på prøve af ventetid og følelsen af meningsløst arbejde. Endnu engang må hun spørge sig selv, hvad det egentlig er, hun har så travlt med?

Hun går hen ad hovedgaden, får stukket et par milliarddollar Zimbabwe sedler i hovedet, som mzunguen er så privilegeret at kunne købe for meget billige penge! ”Taxi taxi” råbes der efter hende, før hun stikker indenom en internetcafe. Den langsomme forbindelse driver hende til vanvid og hun går hjemover ad brune jordveje mod de små murstenshuse med bliktage, mens den store afrikanske sol skifter farve til rødglødende.

Hjemme ligger ”Mr. Drifter” faren henslængt i sofaen, mens Bestar vasker tøj fra de mange baljer og Pamela kokkerere shima’en på det opvarmede kul udenfor. Mzunguen forsøger at røre i shima’en, men har ikke lige det medfødte ”touch” til at forstå sig på den slags uden at spilde halvdelen af den varme majsmelsblanding ud over det hele. Hun vasker sig i koldt vand i baljer og skrubber de støvede fødder skinnende hvide igen.

Pandelampen findes frem til aftensmaden, da elektriciteten er væk for et par timer. Så slipper hun da i det mindste for at se på dårlige Syd Afrikanske serier, mens hendes fingerspidser brændes af, når hun på afrikansk vis spiser shima og delikat udseende fiskehoveder med hænderne.

Shimaen lægger sig som en betonklods i mave, faren lægger sig veltilfreds tilbage i sofaen, mens hun går ud i køkkenet og sludrer med Bestar over opvasken. Hun når lige at klaske et par klamme biller, som kommer frem i tusindvis ved mørkets frembrud, før hun lægger sig tidligt lægger sig til rette i sengen med computer og en god roman ved sin side til lyden af hundegøen og zambianske RNB-rytmer.

Livingstone - Here I come!

Jeg har vaeret i Lusaka en uge paa et mere specifikt forberedelseskursus, som er det sidste kursus for denne gang!

Foerste indtryk af Zambia er at dette land stemmer meget bedre overens med den vestlige opfattelse af Afrika: Roede jordveje og kvinder med boern paa ryggen og madvarer paa hovedet. Snaksaglige mennesker og afslappet livsstil.


Paa mandag bliver jeg sendt til Livingstone (ved Victoria vandfaldet) i det sydlige Zambia. Der skal jeg hovedsageligt arbejde med tidligere prostituerede kvinder, hvor fokus er at opoeve lifeskills gennem idraet. Opdatering foelger selvfoelgelig, naar jeg ved mere i naeste uge. Men glaeder mig til at komme igang med projektet og ikke mindst er jeg spaendt paa at moede min vaertsfamilie!