Anekdote fra en Mzungus hverdag.

Hendes indre ur er indstillet til at slå øjnene op kl. 7.00 for at indånde den kølige morgenluft og kigge op i de lange spindelvæv som hænger ned fra det tynde bliktag.

Hun står op hilser ”Mauné Kapute” til husets niece, Bestar, som med bukket holdning er går amok med sivkosten: Alt må fejes, selv alle jordarealerne udenfor får en ordentlig omgang.

Efter at have været igennem den obligatoriske lårmuskel træning over toilettet, vasker hun sig med vand fra de mange baljer i badekaret, for derefter at gå i gang med tilberedningen af den obligatoriske havregrød.

Med ipod’en godt stoppet ind i ørerne, overhører hun de fleste tilråb på den daglige gåtur mod kontoret i byen. Da hun en halv time senere når frem, er hun så privilegeret lige at få glæden af den katolske morgenbøn, lægge ører til de mange budgetovervejelser, mens hun ihærdigt forsøger at planlægge indholdet af næste workshop for et udvalg af de tidligere prostituerede kvinder fra de forskellige communities.

Hun spiser lunch på kontoret (te, toast og peanutbutter) over en snak om Danmark/Zambia forskelle med den interesserede kassere (Vincent). Derefter går turen rundt til diverse små butikker i byen sammen med Beenzu (samarbejdstræner) for at indsamle quotations (overslag på priser) af diverse madvarer til workshoppen.

Hendes tålmodighed sættes på prøve af ventetid og følelsen af meningsløst arbejde. Endnu engang må hun spørge sig selv, hvad det egentlig er, hun har så travlt med?

Hun går hen ad hovedgaden, får stukket et par milliarddollar Zimbabwe sedler i hovedet, som mzunguen er så privilegeret at kunne købe for meget billige penge! ”Taxi taxi” råbes der efter hende, før hun stikker indenom en internetcafe. Den langsomme forbindelse driver hende til vanvid og hun går hjemover ad brune jordveje mod de små murstenshuse med bliktage, mens den store afrikanske sol skifter farve til rødglødende.

Hjemme ligger ”Mr. Drifter” faren henslængt i sofaen, mens Bestar vasker tøj fra de mange baljer og Pamela kokkerere shima’en på det opvarmede kul udenfor. Mzunguen forsøger at røre i shima’en, men har ikke lige det medfødte ”touch” til at forstå sig på den slags uden at spilde halvdelen af den varme majsmelsblanding ud over det hele. Hun vasker sig i koldt vand i baljer og skrubber de støvede fødder skinnende hvide igen.

Pandelampen findes frem til aftensmaden, da elektriciteten er væk for et par timer. Så slipper hun da i det mindste for at se på dårlige Syd Afrikanske serier, mens hendes fingerspidser brændes af, når hun på afrikansk vis spiser shima og delikat udseende fiskehoveder med hænderne.

Shimaen lægger sig som en betonklods i mave, faren lægger sig veltilfreds tilbage i sofaen, mens hun går ud i køkkenet og sludrer med Bestar over opvasken. Hun når lige at klaske et par klamme biller, som kommer frem i tusindvis ved mørkets frembrud, før hun lægger sig tidligt lægger sig til rette i sengen med computer og en god roman ved sin side til lyden af hundegøen og zambianske RNB-rytmer.